Calendar Contact Adverts
 
 
 
est | eng
 
 
Homepage / Praktikplads For print
About us
Annual calendar
Arts & Culture
Studytours
Education
Library
Links
Praktikplads
Praktikophold ved Det Danske Kulturinstitut i Estland

Det Danske Kulturinstitut i Estland søger praktikanter til foråret og efteråret 2012.

Det Danske Kulturinstitut er en selvejende institution stiftet i 1940 med det formål at fremme oplysning og kulturudveksling mellem Danmark og udlandet. Kulturinstituttet har hovedkontor i København og afdelinger i udvalgte lande. Instituttet i Tallinn blev oprettet i 1990 for at bevare og fremme de dansk-estiske forbindelser, der blev til under "Den Syngende Revolution". Kulturinstituttet er initiativtager til og yder assistance til en bred vifte af arrangementer indenfor hele det samfundskulturelle område og arrangerer bl.a. udstillinger, koncerter, teaterforestillinger, konferencer, udvekslinger og studierejser.

Som praktikant ved Det Danske Kulturinstitut får du rig mulighed for at stifte bekendtskab med overordnede og praktiske problemstillinger indenfor det kulturelle område. Du vil indgå i den almindelige arbejdsgang på instituttet, samtidig med at du kommer til at beskæftige dig med opgaver og projekter på egen hånd. Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte tilrettelæggelse af arrangementernes indhold, research, programlægning, fundraising, budgetlægning og opreklamering. Herudover vil praktikanten blive involveret i instituttets informationsarbejde, herunder at afholde foredrag, forfatte og redigere artikler, nyhedsbrev og informationsbrochurer samt opdatering af instituttets hjemmeside. Arbejdet er tit meget selvstændigt og praktikanten tildeles betydeligt ansvar.

Vi forventer, at du, når praktikopholdet indledes, er i gang med overbygningen på en cand.mag. eller anden relevant videregående uddannelse. Gode engelsk-kundskaber samt praktisk erfaring med kulturformidling er en fordel. Kendskab til estisk eller russisk er en fordel, men ingen betingelse.

Praktikantstillinger besættes fra 1. februar, 1. august eller 1. september. Periode: 5-6 måneder. Hvis du ikke kan starte på de ovennævnte datoer, vil vi alligevel gerne høre fra dig og evt. lave en anderledes aftale. Der er ingen løn forbundet med praktikopholdet.

Ansøgning vedlagt karakterbevis og CV sendes til det Danske Kulturinstitut i Estland.

Du er velkommen til at henvende dig til institutleder Silvi Teesalu (silvi.teesalu@dankultur.ee) eller assistant Anneli Pärlin (anneli.parlin@dankultur.ee) eller på telefon +372 646 63 73 for at høre nærmere om praktikantstillingen.

   

Her Royal Highness Crown Princess Mary is Protector of the Danish Cultural Institute

Photo: Steen Evald  


The Danish Cultural Institute is a member of European Union National Institutes for Culture / EUNIC Estonia cluster Presidency 2010


Join our e-mail list
Your name
Your email
Copyright © 2004|Contact: Vene 14 Tallinn
 
ADM Interactive